Det ørkenagtige og forrevne bjergland Ladakh kaldes også ’Lille Tibet’ eller ’Månelandet’, og har en gennemsnitshøjde på 3.500 meter. Det enorme landområde strækker sig fra Zoji-La-passet ved Kashmir til det øde højland i Vesttibet Changtang. Det er i dag et af Indiens mest spændende trekkingområder, men fremstår alligevel som nærmest uberørt.
De beboede dalstrøg med små landsbyer ligger langt fra alfarvej, men er vogtet af høje pas, dybe kløfter, borge og klostre, der ligger som ørnereder på forrevne klippetoppe.
Indtil midten af 70’erne var Ladakh lukket land for udlændinge, og kulturelt og geografisk er området at sammenligne med Tibet. Den tibetanske buddhisme eksisterer da også i sin folkelige form i Ladakh med mange ritualer, som stammer fra den før-buddhistiske, animistiske religion bön.
I Ladakhi gompas (klostre) findes en unik sammensmeltning af indisk, tibetansk og kinesisk buddhisme, som kommer smukt til udtryk i de farverige festivaler, der fusionerer forskellige gamle traditioner for historiefortælling. Mange af kloster-festivalerne finder sted fra juni til september, den mest berømte af dem er Hemis Festival (juni), som fejrer fødseldagen for Guru Padmasambhava, grundlæggeren af den tibetanske buddhisme. Her hvirvler maskerede dansere i farvestrålende klæder sig gennem fortællingerne akkompagneret af trommer og horninstrumenter.
Passerer du gennem Kargil passet kommer du til Kashmir, hvor mogulerne herskede i fordums tid og nød sommerresidenserne højt oppe fra sletternes hede. Briterne holdt også til her i de varme sommermåneder, hvor de boede på luksuriøse husbåde og her kan du, ligesom dem, afslutte din fantastiske rejse fra Himalayas tinder til et lille stykke af England oven vande på Dal Lake.
Vi kan garantere, at du rejser hjem med billeder af små hvide sukkerknalds lignende klostre på bjergsiderne, smilende gamle damer, der svinger bedemøllen og en mave fuld af momos og kashmiri chai. Og vi ved af erfaring, at det alt sammen er stærkt vanedannende!
