Ring endelig – vi sidder klar ved telefonen alle hverdage kl. 10 – 17 og glæder os til at tale med dig.
Du kan også komme forbi til en kop te på Østerbro, eller booke et online møde.
33 117 117
mail@gracetours.com
I 2001 købte Anne Vilsbøll Mughal Palace Hotel i Udaipur, Rajasthan, med det formål at etablere en residens, med atelier og studie for både sig selv og andre kunstnere fra hele verden.
Efter en total renovering af det gamle hus åbnede Makanne (navnet er en sammentrækning af Makan, der betyder hus på hindi, og Anne), som kunstner-residens i 2005.
Nu kan Grace Tours kunder også nyde godt af de vidunderlige omgivelser, og det hvad enten man er kunstner eller blot er interesseret i at bo eventyrligt i egen residens og med egen kok. Opholdet er på 14 dage, og der er plads til otte personer i huset.
Uanset antal personer råder man over hele huset i rejseperioden og I skal være minimum 4 personer som rejser sammen.
Afrejse fra København om aftenen.
Ved ankomsten om eftermiddagen, bliver du mødt og kørt til Makanne.
Udaipur – paladsernes by – Makanne er beliggende i et roligt område i Udaipurs gamle by ved enden af Lal Ghat.
Byen er én af Indiens smukkeste byer, beliggende i det sydvestlige hjørne i landets største stat, Rajasthan, hvor maharajaerne har sat deres historiske mindesmærker gennem århundreder. Udaipur blev grundlagt i 1567 af Maharana Udai Singh II og betragtes med sine ”kun” 500.000 indbyggere som en mindre indisk by.
Udaipur er bedst kendt for ”Lake Palace” som bogstaveligt talt flyder på Pichola Lake, og som er blevet filmet mange gange, blandt andet til James Bond-filmen Octopussy. Ved siden af ”Lake Palace” ligger det ikke mindre opsigtsvækkende Jagmandir Palace.
Rundt om hjørnet fra Makanne ligger det største palads-kompleks i Rajasthan, City Palace som er en flamboyant fusion af rajasthansk og mogulsk arkitektur. Paladset er bygget på toppen af en bakke og har et panoramisk syn over byen og dets mange historiske monumenter.
Udaipur er stolt af sin herkomst i kunst; musik, billedkunst og lokalt kunsthåndværk. Der findes et stort antal kunstskoler med miniature-malere, træskærere, møbelsnedkere m.v.
I det livlige Lal Ghat. hvor Makanne ligger, findes et udvalg af restauranter, internetcafeer og små butikker med alt hvad du behøver og mere til. Byen er nem at færdes i .
Du bestemmer selv dit program på den eventyrlige kunsterresidens Makanne, men her er lidt praktisk info om huset, dets personale og dets muligheder:
Din caretaker, Manish sørger for at du bliver hentet i lufthavnen, og hvad du end vil spørge om, så er Manish din mand. Ved 9-10 tiden om morgenen ankommer Prem. Hvis du har lyst til at indtage frokosten hjemme, så laver Prem hvad du har lyst til at spise. Du kan også selv tage en rickshaw til supermarkedet og købe ind, og der findes også et nyt shoppingcenter, Celebration Mall.
Kl. 17 kommer Vijay, han er din anden kok og vil tilberede din middag, hvis du ikke vil dinere på en restaurant ude i byen.
Hvis du skal ud og køre, bed Manish om at ringe til Chotu; en troværdig ung mand som taler engelsk og som ikke går ad vejen for at prutte med prisen med de handlende for dig. Der findes internet i huset (i form af en dongle-mobil-stick), og huset bliver gjort rent hver dag.
Hvis du vil ud og gå en tidlig morgentur tag til Fateh Sagar Lake, hvor al trafik er bandlyst indtil kl. 8. Der findes yderligere information i huset for malere, skulptører og musikere omkring materialer og lignende.
Om eftermiddagen med fly til Delhi, hvor du bliver mødt ved ankomst og indkvarteret på transit hotel.
Efter morgenmaden bliver du kørt til Delhi lufthavn for afrejse.
Ankomst København lokaltid eftermiddag.
Velkommen hjem!
Kunstner og forfatter, er en kapacitet inden for håndlavet papir som kunstnerisk udtryksmiddel. Hun har studeret fransk og kunsthistorie og i de sidste 30 år har hun generøst videregivet sin viden i bøger, i artikler, ved forelæsninger og som underviser på kunstakademier og kunstskoler i Skandinavien.
Anne udstiller løbende over det meste af verden, og i 1996, da København var Kulturby, stod hun for opførelsen af den store event ”Paper Road”.
Anne Vilsbøll opholder sig henholdsvis i Danmark, Frankrig og Udaipur, Indien. Hvor hun end befinder sig fungerer hendes hjem som base for hendes kreativitet og hendes store passion; håndlavet papir.
Valgfri afrejsedato året rundt
Individuelt tilpasset rejse som kan designes efter dine behov og drømme
Alle priser er fra-priser, afhængig af om der er ledig plads på fly & hus på bookingtidspunktet