Ring endelig – vi sidder klar ved telefonen alle hverdage kl. 10 – 17 og glæder os til at tale med dig.
Du kan også komme forbi til en kop te på Østerbro, eller booke et online møde.
33 117 117
mail@gracetours.com
Udover de klassiske smukke templer, både store som små, er der er indlagt flere vandreture, cykeltur og jeepsafari. Samtidig bliver der også rig lejlighed til at dase ved stranden eller måske en tur i bølgen blå på dit surfbræt?
Vi har sammensat en særdeles aktiv tur, hvor vi netop kombinerer aktivitet i den storslåede natur med masser af kulturelle oplevelser, og hvor I bor på charmerende boutique hoteller og i camps.
Vi lover jer, at I kommer et smut væk fra de sædvanlige turistruter – ud på landet og ind i landsbyerne.
Afrejse fra København.
Ved ankomsten til Colombo lufthavn bliver I modtaget af jeres chauffør og kørt til jeres hotel. Dagen er til fri disposition og afslapning.
Formiddagen fri til at lande og om eftermiddagen tages I på en byvandring i Colombo sammen med en lokal guide. Byen blev tidligere kaldt ’Garden city of the East’ men er nu en moderne storby, om end at arven fra kolonitiden stadig er intakt langs de skyggefulde brede boulevarder. Her finder I en sammenblanding af singalesiske, tamilske og muslimske kulturer i de tætpakkede gader i Pettah, Colombos vigtigste marked.
Colombo er Sri Lankas kommercielle og kulturelle hovedstad og er placeret på den vestlige kyst af øen. Byen har fungeret som en vigtig kommerciel havneby siden oldtiden og har været skueplads for mange prominente historiske øjeblikke.
Stærkt påvirket af dens forskelligartede befolkning og dens rige historie, Colombos kultur, arkitektur, køkken og historiske attraktioner udgør den en multi-kulturel smeltedigel. Handlende kom til øen for at købe elfenben, ædelsten og krydderier som kanel, kardemomme, nellike og peber. Europæiske kolonister besatte byen i århundreder på grund af dens strategiske placering på en vigtig søhandelsvej. Jeres guide/vært møder jer kl. 14.00 nær World Trade Center og I går ca. 3 til 4 timer i den svale eftermiddag/aftenen. Her føles luftfugtigheden i Colombos tropiske forhold langt mindre intens og byen falder til ro, mens folk bevæger sig hjem fra arbejde, tager ud at handle eller på besøg i det lokale tempel.
I køres op i højlandet til Kandy, Sri Lankas gamle hovedstad. Her bliver I indkvarteret højt oppe på en bakketop med udsigt over floden. Hotellet har deres egen lille tuk tuk, som gerne smutter jer ned i byen, eller hvis I gerne vil slappe af ved en pool, så har de en aftale med nabo hotellet og kører jer derhen. Resten af dagen fri.
Bytur i Kandy. Kandy er hjemstavn for den singalesiske kulturtradition og stolthed. I skal se det berømte ”Buddha Tooth Relic Temple”, Sri Dalada Maligawa, Sri Lankas helligste tempel. Det er det mest betydningsfulde, fordi en af Buddhas tænder opbevares her.
I tager rundt i byen i en tuk tuk – det lille trehjuls transportmiddel – og I besøger lokale kunsthåndværkere, som vil lære jer om batik- og tekultur. Vi anbefaler jer desuden at tage ud til den botaniske have, som tidligere var den kongelige families park. Det er et meget fint og afslappede sted at tage en slentre tur og en stærk kop kaffe. Om aftenen skal I opleve et kulturelt danseshow.
I dag skal I på en spektakulær togtur til Nana Oya, det tætteste punkt til Nuwara Eliya, som englænderne kaldte ”Lille England”. Flere steder er der udsigt til det majestætiske bjerg Sri Padma (Adam’s peak), og efter Hatton passerer I igennem landets længste tunnel. På den anden side af tunnelen kører toget igennem området med landets – eller måske verdens – bedste te. Toget er som en tidsmaskine, der går tilbage i historien og fører os til Nuwara Eliya; den højest beliggende by i Sri Lanka og derfor kendt for sit friske, kølige klima. Den har et vidunderligt blomsterflor med en myriade af sorter, gammel engelsk arkitektur og Victoria Park lige midt i centrum, som børnene kan lege i, mens de voksne går tur for at slappe af. I modtages ved ankomsten og køres til jeres hotel, Seven Heaven.
I starter meget tidligt. omkring kl 05.00, for at køre op til Horton Plains National Park, der ligger på det sydlige plateau i Sri Lankas centrale højland. Det store område har et rigt dyreliv med aber, elge, samba dådyr, kæmpe egern, vildsvin, harer og hulepindsvin. Og hvis I er ekstra heldige, kan I få et glimt af én af de 16 leoparder, som er registreret i nationalparken. ”World’s Ends” er navnet på det højst tilgængelige udsigtspunkt, men det meste af dagen er det indhyllet i skyer, så man skal have tålmodighed for at se det stejle fald (godt 1100 meter) ned i dalen og til den store teplantage langt nede. Dagens trek er på omkring 10 kilometer og går ad stier, der til tider er noget ujævne, når monsoonen har vasket sten og grus væk. Det er ikke overvældende stejle stier men det kræver en sikker fod og en rimelig kondition, så man kan nyde de smukke udsigter og til tider nærmest forhistoriske landskaber. Vel hjemme på hotellet tilbringer I resten af dagen med afslapning.
I køres ’om på den anden’ side af Horton Plains til Belihuloya, der er en klimatisk overgangszone, hvor de tørre og de våde zoner møder hinanden i ca. 1500 meters højde. Det betyder at vegetationen består af fugtige semi-stedsegrønne skove, tropiske savanne skove og tørre Patana stepper. De omkringliggende bjerge, floder og reservoirer gør Belihuloya til et smukt og naturskønt område.
Om eftermiddagen tages I med på en vandretur til Kinchigune, der er en gammel landsby, som er næsten totalt nedsænket i vandet i Samanalawewa Reservoir, som blev skabt i 1980’erne. Befolkningen i denne landsby arbejder i stålindustrien og med landbrug. Turen på ca. 6 km begynder ved River Garden Resort i Belihul Oya, og går langs vandløb, skov og Belihul Oya-floden selv. Undervejs går I gennem rismarker, over floder og forbi tidligere lokale landsbyhuse med deres omfattende marker. Det er en ideel mulighed for at lære lidt om de lokale landbrugssystemer og den enkle måde som landsbylivet leves på.
Undervejs vil I også opleve flere arter af smukke fugle, sommerfugle og et par små, men charmerende vandfald. Stien I følger slutter hvor Belihul Oya floden møder Samanalawewa reservoiret. Hele turen tager mellem 2 og 4 timer, afhængigt af hvor ofte I ønsker at stoppe for at hvile, tage billeder eller blot nyde de vidunderlige omgivelser.
I dag skal I opleve mere af området og denne gang på cykel. I kører både langs hovedvejen og på grusveje gennem små byer, landsbyer, rismarker, skovområder og så videre, med korte op- og nedture og en enkelt stejl tur op ad bakke.
Den nemme første del på ca. 9 km fra River Garden til Ambalantenna, går langs hovedvejen og forbi Sabaramuwa Universitet som varmer jer op til den lidt hårde del forude. Fra Ambalanthenna fremefter er turen hovedsageligt gennem tæt skov og vejen er interessant og ru. Vejen vaskes nogle steder væk af monsoon regnen og det vil gøre turen mere interessant. Når I kommer til landsbyen Kosgama, vil I blive mødt af smukke rismarker og små landsbyhuse. Denne del er omkring 4 km og derefter kommer der en udfordring! Strækningen, som er på ca. 6 km op til hovedvejen ved Marangahawela, er en stejl bakke og en lidt lang opstigning. Fortvivl ikke, den smukke skov skal nok sørge for kølig skygge og ro, og har I brug for et hvil, så stopper I blot som det nu passer jer.
Om aftenen besøger I det lokale tempel for at overvære Bodhi Pooja ceremonien. Det er en af de ansatte unge drenges lokale tempel og han er meget stolt over at vise sit ’tempel’ frem.
I køres ud til Arugam bugten på vestkysten, en dejlig strand med blødt sand, som er et af øens bedste steder at surfe. Det er et lille sted, med en befolkning på et par hundrede, og næsten alt ligger ud til den vej der løber parallelt med kysten. Her bliver I indkvarteret på et dejligt lille hotel ned til havet.
I har dagene fri til at nyde stranden, slappe af og måske tage en tur eller to til Kumana National Park eller Kudumbigala – et gammelt stenkloster ved siden Okanda og indgangen til Kumana National Park.
Fra stranden drager I videre ind i junglen til elefanternes paradis, Yala National Park, som ligger på Sri Lankas østlige kyst. Parken er berømt for sit ”wildlife” – den tæller i alt 44 arter af pattedyr alene – men især for sine mange leoparder og store elefanthorder. Parken er også Sri Lankas vigtigste fuglested. Den har en særlig smuk kystlinje med et koralrev. Desuden findes her mange vigtige kulturelle ruiner, som vidner om tidligere civilisationers storhed i området. I tager rundt i parken i safarijeeps og spotter så mange dyr, som det er muligt. Der er indlogering i Big Game Camp, i fuldt møblerede safaritelte. Her indtages middagen under stjernerne med de eksotiske dyrelyde i baggrunden.
I skal på heldagssafari i parken med morgenmad og frokost i en kurv, så bliver det ikke bedre! I når længere ind i parken og når alle andre kører ud for at spise frokost på deres hoteller falder der ro på både dyr og jeep trafikken. Ved solnedgang vender I tilbage til jeres camp.
I kører videre til den historiske by Galle. Her indkvarteres I på et fint lille boutique hotel indrettet i en tidligere kolonivilla.
Om eftermiddagen tages I med på en byvandring i den gamle bydel, hvor I hører mere om fortets spændende og omskiftelige historie.
Efter morgenmaden tager I på en cykeltur rundt i Galle, hvor I både kommer forbi historiske bygninger, fiskemarkedet, farverige grøntsagsboder og meget mere. Galle Fort er en af de bedst bevarede eksempler på det syttende århundredes koloniale fæstningsanlæg. De maleriske smalle gader i dette fascinerende museum vidner om den storhedstid byen havde, som øens førende havn og handelsplads, for blot to århundrede siden. Befæstningen Galle blev bygget af portugiserne i 1587, da de startede med at bygge en udkigspost, som senere blev betydeligt udvidet af hollænderne i 1640. I 1796, da briterne overtog kontrollen med byen, blev det samtidig også det sidste kapitel med næsten fire århundreders europæisk dominans.
I beholder værelset frem til afrejse og hentes på hotellet og køres til Colombo lufthavn om aftenen.
Så går turen hjemad igen med baggagen fuld af oplevelser og indtryk
Per person i delt dobbeltværelse
Valgfri afrejsedato året rundt
Individuelt tilpasset rejse som kan designes efter dine behov og drømme
Alle priser er fra-priser, afhængig af om der er ledig plads på fly & hotel på bookingtidspunktet