Et sted at re-treate og forkæle dig selv, ved at sætte hverdagen på pause og mærke stilheden.
Du er omgivet af smuk og helende natur ved Tisvilde Hegn, hvor der er højt til himlen og gåafstand til stranden med vide horisonter over vandet.
Et sted at re-connecte så kroppen kommer i balance og sindet i vater.
Refugiet skærmer mod verdens hast og larm, og skuldrene kommer igen ned i åndehøjde. Her falder meditation naturligt, og der er plads til at tænke tanker til ende uden afbrydelser.
Et sted at re-charge og pleje krop og sjæl med velvære og holistisk visdom.
Her er der rum til refleksion, arbejdsro og fordybelse. Her er al den tid i verden, der skal til for at få nye visioner, fælde de store ideer ned og give hele organismen et re-boot.