Ring endelig – vi sidder klar ved telefonen alle hverdage kl. 10 – 17 og glæder os til at tale med dig.
Du kan også komme forbi til en kop te på Østerbro, eller booke et online møde.
33 117 117
mail@gracetours.com
Ud over de smukke naturoplevelser besøger I et par farverige bjergstammer, der lever i Chittagongbjergene. Her kan I følge dagligdagen, som den stort set har udspillet sig gennem flere hundrede år.
Undervejs bor I bl.a. i hyggelige Eco-cottages og møder mange sider af den særprægede bangladeshiske kultur – ikke mindst stammesamfundenes autentiske kultur.
Afrejse fra København.
Ankomst til Dhaka i de tidlige morgentimer, og I bliver mødt ved ankomst og bydes velkommen på traditionel bangladeshisk vis, før I bliver kørt til jeres hotel.
Om eftermiddagen er der bytur i gamle bydel, og denne foregår delvist i cykelrickshaw. Dem er der omkring en halv million af i Dhaka, og de fleste af dem er som kørende kunstværker med deres farvestrålende og idérige udsmykninger. Allerede ved synet af den første finder I fotografiapparatet frem. Gør undervejs holdt ved en af byens mange teboder og nyd en kop te, mens I betragter det eksotiske gadeliv. Om aftenen er der middag på en populær lokal restaurant.
Efter morgenmaden tager I toget på 1. klasse gennem det maleriske landskab frem til landets næststørste by Chittagong, der ligger ved Karnaphulifloden. Undervejs kan I indsnuse den landlige atmosfære. I ankommer midt på eftermiddagen og kører videre forbi de grønne, grønne marker til Rangamati, til Kaptaisøen i et særpræget landskab med tropiske bevoksninger, der ikke ligner noget andet i Bangladesh. Området omkring Rangamati er smukt og har en storslået flora og fauna, hvor også mange stammefolk har deres hjem i de små landsbyer.
Efter indkvartering fortsætter turen til buddhistiske helligdomme og klostre, og I kan afslutte dagen med et besøg til det lokale marked.
Kaptaisøen er menneskeskabt ved at opdæmme Karnaphuli floden, og den er blevet en vigtig transportåre for de lokale. Sejlads på søen sammen med alle de andre som transporterer alskens varer, som tømmer, bananer og fisk. Ind igennem en grotte til Subalong, hvor I møder egnens stammefolk.
Frokosten serveres ”Peda Ting Ting” ø restaurant, der er ejet af Chakmafolket. De bor her i jungle i Chittagongbjergene og etnisk tilhører de Chakmastammen, den tibetansk-burmesiske sprogstamme. De kom som flygtninge fra Burma (Myanmar) og bosatte sig omkring strandene ved Cox’s Bazar eller vandrede videre til områder ved Chittagong.
Efter morgenmad i Rangamati fortsætter I sydpå til bjergene, og stopper undervejs ved markedspladser.
Efter frokost og check-ind på hotellet, er der her ved Bandarban buddhistiske templer, stupaer og den lokale basar, I kan opleve.
Vi kan også varmt anbefale en lille vandretur op i bjergene, før I kan nyde udsigten udover Sangufloden fra jeres resort ved solnedgang.
Idag skal I udforske Sangufloden i en lille træbåd med besøg til et par landsbyer, der tilhører Marmastammen. Denne stamme er buddhistisk og har gennem århundreder boet i dette område. Efter frokost fortsætter I til det lokale kulturinstitut ved endnu en fantastisk stupe.
Om eftermiddagen er det muligt at tage på en vandring langs floden, besøge en tebutik, betragte det lokale hverdagsliv og måske prøvesmage den lokale risvin eller kigge indenfor i Bohmongkongens residens.
Efter morgenmaden gælder det et marked, hvor forskellige stammefolk kommer for at handle, og efter en visit på det lokale stammeinstitut fortsætter I til Alikadam, der ligger ved Matamurifloden og har en lille men meget interessant stammebasar. Fra Alikadam kan I besøge Mrustammen, der foretrækker at leve isoleret og væk fra andre stammer. Gennem århundreder har denne stamme beboet det sydøstlige Bangladesh og den vestlige del af Burma.
Dagen tilbringes hos den gæstfrie og afslappede Mrustamme. I vandrer omkring i området og får indtryk af den lokale flora og fauna og besøger flere landsbyer for at se deres traditionelle landbrug og kunsthåndværk som f.eks. vævning, fletning af kurve med mere.
Om aftenen er I gæster til en Mru fest, hvor de unge synger og fortæller historier, mens de ældre Mru’er spiller på bambus- og græskarfløjter.
I nat er der overnatning i et Tribal Homestay.
I forlader Alikadam og jeres nye Mru venner og bliver kørt sydpå til strandbyen Cox’s Bazar.
Her indkvartering i et fint, mindre hotel, hvor de vægter økologi og socialt bæredygtighd.
I har eftermiddagen fri til at udforske området på egen hånd eller til blot at læne jer tilbage og nyde solen og stranden efter dagene i bjergene.
Sejltur til Maheskhaliøen, hvor I besøger det historiske Kalitempel, der ligger på en bjergtop. Det er et af de vigtigste hinduistiske pilgrimssteder i området. Bagefter skal I indenfor i et farvestrålende buddhistisk tempel, der tilhører lokalsamfundet Rakhaine. Foran templet hænger håndvævet tøj lavet af kvinderne, og lige ved siden af arbejder mændene og sønnerne med guld- og sølvarbejder.
Efter morgenmaden besøger I Maas Bazar, der er et af de største fiskemarkeder i Bangladesh. Her kan I se mange forskellige fiskearter, før I bliver kørt tilbage til Chittagong. Næst efter Kolkata var Chittagong under kolonitiden hjem for den største gruppe af briter. Der er mange interessante steder som f.eks. det etnologiske museum og mindesmærket for anden verdenskrig, hvor over 700 soldater fra Commonwealth-landene og Japan ligger begravet, samt Bayazid Bostami helligdommen – for ikke at tale om det spraglede liv i gaderne.
I dag skal I besøge et ”skibsværft”, hvor store skibe fra hele kloden bliver skrottet til omsmeltning, og hvor hundredvis af mænd hver dag arbejder i de usunde omgivelser fyldt med asbest- og jernstøv. Herefter tager I toget til Chandpur og sejler med en hjuldamper til Mongla. Hjuldamperen er fra kolonitiden og den ældste stadigt fungerende i Asien. I overnatter i en førsteklasses kahyt ombord på hjuldamperen.
Dagen byder på en unik sejltur gennem verdens største floddelta med et spændende landsbyliv langs bredderne. Bangladesh har over 600 floder og bifloder, og I kommer til at sejle, hvor floderne Padma (Ganges) og Brahmaputra møder hinanden. Disse to floder indeholder mere vand end samtlige floder i Europa tilsammen.
Sidst på dagen går I fra borde og bliver indkvarteret på hotel.
I dag går dagen med at sejle til Sundarban, verdens største mangroveskov og er hjemsted for omkring 400 bengalske tigre og mange andre dyr og fugle. Det kræver dog stort held at se en tiger her!
Undervejs lægger båden til, så I kan opleve skoven på nært hold og måske et mudderbad! I sejler både på de store- og de mindre floder og ad de små kanaler med en fantastisk udsigt.
Godt sultne tilbage til Mongla for at nyde aftensmaden.
Denne morgen kører I til Bagerhat, der tidligere hed Khalifatabad og blev grundlagt af den tyrkiske general Ulugh Khan Jahan i det 15. århundrede. I Bagerhat findes seks moskéer, hvoraf Shait Gumbad med de 60 kupler er den mest berømte. I kommer også til at se nogle af de ældste terrakottabygninger i landet. Bangladesh har ingen sten, men landet er fyldt med fin jord og ler, som er benyttet til opførelsen af nogle af verdens fineste eksempler på terrakottabygninger. Efter frokost kører I til Jessore lufthavn, hvorfra I flyver tilbage til Dhaka, hvor I selvfølgelig bliver mødt og kørt til jeres hotel.
Så går turen hjemad igen med baggagen fuld af oplevelser og indtryk
Per person i delt dobbeltværelse
Valgfri afrejsedato året rundt
Individuelt tilpasset rejse som kan designes efter dine behov og drømme
Alle priser er fra-priser, afhængig af om der er ledig plads på fly & hotel på bookingtidspunktet